- og hvorfor er jeg som sygeplejerske blevet Hospitalsklovn?
Jeg har altid opfattet mit arbejde som sygeplejerske
som et interessant og udfordrende arbejde. Det er gennem det arbejde blevet
tydeligt for mig, at det som udfordrer og interesserer mig mest, er de
patienter som kræver noget særligt. Det er de besværlige,
de sorgfulde og de sære, som har brug for hjælp til at klare
deres ophold i hospitals- og sundhedsvæsenet.
Jeg har i mange år arbejdet på at finde nye indfaldsvinkler
til mødet med patienten og den vanskelige samtale. Det giver stor
faglig tilfredsstillelse, når det lykkes at trænge ind til
et menneske, som bag et ydre af vrede, sorg eller angst ikke selv formår
at bede om hjælp. For at dette skal lykkes kræves ofte en
kommunikationsform, hvor et særligt nærvær er afgørende.
Lykkes det, kan det bringe både voksen- og børnepatienter
godt igennem en uønsket situation, som sygdom har bragt dem i.
At være med til at hjælpe en patient derhen, hvor de kan hjælpe
sig selv og bevare deres selvfølelse, er en opgave, jeg har stor
respekt og ydmyghed i forhold til. Og det at sætte sig ud over vanetænkning,
rammer og ressourcer gør det spændende og fascinerende.
Jeg oplever dagligt, at alvorligt syge mennesker også har brug for
smil og latter, fordi de ofte bliver mødt med alvorlige ansigter
og medlidenhed fra deres velmenende omgivelser. Når man smiler ad
noget sammen, oplever de at være sig selv et øjeblik, som
før de blev syge. Og det føles som en stor lettelse. Dernæst
ligger sorgen og latteren så utroligt tæt på hinanden,
så man, når man ler af noget, måske lettere bagefter
kan snakke om de svære ting.
At have humoren med sig får rutineopgaver på arbejde til at
glide lettere. Det appellerer til medkollegers barnlige side. Det kan
løse et problem på en alternativ eller absurd måde.
Det kan jeg også bruge som hospitalsklovn, fordi jeg opfatter det
at være klovn som én kommunikationsform af flere. At kunne
tage klovnetøjet på, være barnlig og impulsiv udadtil
og samtidig målrettet og professionel på det indre plan, synes
jeg er et meget anvendeligt og anderledes supplement til den etablerede
kommunikationsform i sundhedsvæsenet.
Mange af elementerne i klovnens væsen/væremåde er enkle
påfund for at aflede, få overstået ubehagelige ting,
for at komme på andre tanker, for at trøste, spejle og dermed
acceptere. Men hospitalsklovnen er også en magisk figur, en ven
og én som ser med hjertet. En barnlig eksistens som ser og fornemmer
hvad barnet eller den ældre oplever omkring sig, og den reagerer
spontant og ud fra det enkelte barns signaler ved hjælp af et kropsligt
udtryk.
Klovnen må ikke planlægge eller styre i nogen bestemt retning
men blot improvisere. Så kan det ske, at barnet indtager scenen
i stedet for klovnen. Så bliver klovnen en slags katalysator for
barnet. Jeg tror på, at hospitalsklovnen også kan hjælpe,
når man er ”ude af sig selv”, som f.eks. alvorligt syge
børn oplever at være det. De må overgive sig til det
ukendte og opleve angstprovokerende ting omkring sig. Så kan det
ske, at man mister kontrollen og måske ikke kan ”styre sig
selv”. Det er meget skamfuldt for barnet at opleve, og det kan være
svært at vende tilbage på en værdig måde. Når
klovnen så spejler barnets frustration, angst eller vrede er det
en måde at acceptere, se og rumme barnet på. Det kan afværge,
at barnet taber ansigt. Klovnen giver magten til barnet og det er en af
klovnens fornemmeste opgaver. De samme mekanismer gør sig gældende
den ældre med demens eller andre svage borgere. Jeg tilpasser naturligvis
min klovnefigur efter den enkelte, specialet eller institutionen. Jeg
prioriterer derfor et godt forarbejde med personalet, inden jeg kommer
som klovn et nyt sted.
(Se endvidere her: Hvad
kan jeg som klovn tilbyde…..)
En hospitalsklovn et tillidsvækkende og festligt indslag i hverdagen,
- én som er årsag til at skæve og skøre situationer
opstår, - én som vækker undren og én som fremmer
skjulte talenter hos personalet! Nogle mennesker reagerer med spontan
glæde og imødekommenhed mens andre er afventende og har brug
for at observere på afstand. Klovnen tilpasser sin adfærd
efter det og overskrider ikke folks grænser.
En hospitalsklovn er trænet i at være meget opmærksom
på, når den ikke er velkommen. Så vil klovnen fortrække
på en respektfuld måde. Således kan man altid være
tryg, når klovnen Liva kommer på besøg.
Til forside |