Hvad er en Hospitalsklovn?

- og hvorfor er jeg som sygeplejerske blevet Hospitalsklovn?


Jeg har altid opfattet mit arbejde som sygeplejerske som et interessant og udfordrende arbejde. Det er gennem det arbejde blevet tydeligt for mig, at det som udfordrer og interesserer mig mest, er de patienter som kræver noget særligt. Det er de besværlige, de sorgfulde og de sære, som har brug for hjælp til at klare deres ophold i hospitals- og sundhedsvæsenet.
Jeg har i mange år arbejdet på at finde nye indfaldsvinkler til mødet med patienten og den vanskelige samtale. Det giver stor faglig tilfredsstillelse, når det lykkes at trænge ind til et menneske, som bag et ydre af vrede, sorg eller angst ikke selv formår at bede om hjælp. For at dette skal lykkes kræves ofte en kommunikationsform, hvor et særligt nærvær er afgørende. Lykkes det, kan det bringe både voksen- og børnepatienter godt igennem en uønsket situation, som sygdom har bragt dem i.
At være med til at hjælpe en patient derhen, hvor de kan hjælpe sig selv og bevare deres selvfølelse, er en opgave, jeg har stor respekt og ydmyghed i forhold til. Og det at sætte sig ud over vanetænkning, rammer og ressourcer gør det spændende og fascinerende.
Jeg oplever dagligt, at alvorligt syge mennesker også har brug for smil og latter, fordi de ofte bliver mødt med alvorlige ansigter og medlidenhed fra deres velmenende omgivelser. Når man smiler ad noget sammen, oplever de at være sig selv et øjeblik, som før de blev syge. Og det føles som en stor lettelse. Dernæst ligger sorgen og latteren så utroligt tæt på hinanden, så man, når man ler af noget, måske lettere bagefter kan snakke om de svære ting.
At have humoren med sig får rutineopgaver på arbejde til at glide lettere. Det appellerer til medkollegers barnlige side. Det kan løse et problem på en alternativ eller absurd måde.
Det kan jeg også bruge som hospitalsklovn, fordi jeg opfatter det at være klovn som én kommunikationsform af flere. At kunne tage klovnetøjet på, være barnlig og impulsiv udadtil og samtidig målrettet og professionel på det indre plan, synes jeg er et meget anvendeligt og anderledes supplement til den etablerede kommunikationsform i sundhedsvæsenet.
Mange af elementerne i klovnens væsen/væremåde er enkle påfund for at aflede, få overstået ubehagelige ting, for at komme på andre tanker, for at trøste, spejle og dermed acceptere. Men hospitalsklovnen er også en magisk figur, en ven og én som ser med hjertet. En barnlig eksistens som ser og fornemmer hvad barnet eller den ældre oplever omkring sig, og den reagerer spontant og ud fra det enkelte barns signaler ved hjælp af et kropsligt udtryk.
Klovnen må ikke planlægge eller styre i nogen bestemt retning men blot improvisere. Så kan det ske, at barnet indtager scenen i stedet for klovnen. Så bliver klovnen en slags katalysator for barnet. Jeg tror på, at hospitalsklovnen også kan hjælpe, når man er ”ude af sig selv”, som f.eks. alvorligt syge børn oplever at være det. De må overgive sig til det ukendte og opleve angstprovokerende ting omkring sig. Så kan det ske, at man mister kontrollen og måske ikke kan ”styre sig selv”. Det er meget skamfuldt for barnet at opleve, og det kan være svært at vende tilbage på en værdig måde. Når klovnen så spejler barnets frustration, angst eller vrede er det en måde at acceptere, se og rumme barnet på. Det kan afværge, at barnet taber ansigt. Klovnen giver magten til barnet og det er en af klovnens fornemmeste opgaver. De samme mekanismer gør sig gældende den ældre med demens eller andre svage borgere. Jeg tilpasser naturligvis min klovnefigur efter den enkelte, specialet eller institutionen. Jeg prioriterer derfor et godt forarbejde med personalet, inden jeg kommer som klovn et nyt sted.
(Se endvidere her: Hvad kan jeg som klovn tilbyde…..)
En hospitalsklovn et tillidsvækkende og festligt indslag i hverdagen, - én som er årsag til at skæve og skøre situationer opstår, - én som vækker undren og én som fremmer skjulte talenter hos personalet! Nogle mennesker reagerer med spontan glæde og imødekommenhed mens andre er afventende og har brug for at observere på afstand. Klovnen tilpasser sin adfærd efter det og overskrider ikke folks grænser.
En hospitalsklovn er trænet i at være meget opmærksom på, når den ikke er velkommen. Så vil klovnen fortrække på en respektfuld måde. Således kan man altid være tryg, når klovnen Liva kommer på besøg.

Til forside